Referat af bestyrelsesmøde - 5. februar 2021
Torsdag den 5. februar 2021 kl. 17.30 - Virtuelt bestyrelsesmøde
Deltagere: Asbjørn Wulff Helge, Emil Lavard Munksgaard, Malte Vangsted Larsen, Mette Amtoft Frandsen, Peter Svendsen og Thomas Sørensen.
Afbud:
Referent: Peter.
0. Præmisser for bestyrelsesmødet
Bestyrelsesmødet skal tage halvanden time. Bestyrelsen foretager en grundig behandling af de udvalgte punkter på dagsordenen, som tiden tillader. Ikke behandlede punkter tages op på senere bestyrelsesmøder eller behandles på anden vis.
1. Revisorernes årsrapport for 2020
Året 2020 udviser et overskud på knap 220.000 kr. Kontingentindtægterne er 34.000 kr. mindre end budgetteret. Dette er meget tilfredsstilende i lyset af, at KFUM har været corona-lukket i store de af året. Udgifterne til DBU København (turneringer mv.) er knap 50.000 kr. mindre end budgetteret. Udgifterne til baneleje er 85.000 kr. mindre end budgetteret. Udgifterne til køb af materialer er 18.000 kr. mindre end budgetteret. Tilskud til fodboldrejser i Ungdomsfodbold er, grundet corona, desværre 24.000 kr. mindre end budgetteret.
2. Budget 2021
A. Overordnet
I de kommende år skal der satses massivt på fastholdelse og tiltrækning af medlemmer. Medlemmerne skal mærke forbedringer i alle Boldklubbens syv aktivgrupper. Vi vil sikre, at alle årgange i Børne- og Ungdomsfodbold har tilstrækkelig mange medlemmer til, at medlemmerne kan spille fodbold på et niveauer, der svarer til det enkelte medlems behov og evner, og vi vil sikre, at vi har medlemmer nok til, at KFUM bliver eneste klub i Emdrupparken. Anlæg, hvor flere klubber skal dele banetider mv., oplever store problemer i den forbindelse. Bestyrelsen budgetterer med et underskud på 234.379 kr. i 2021. Underskuddet skal ses i lyset af de seneste års overskud samt i lyset af, at vi vil modtage en millionarv, forventeligt i november 2021. KFUMs medlemmer skal mærke den forbedrede økonomi i form af fodboldmæssige kvalitetsløft samt i form af sociale arrangementer.
B. Ansættelser af gruppetrænere
I de kommende år vil KFUMs fodboldledelse ansætte syv gruppetrænere. Én til hver af Boldklubbens syv aktivgrupper. Gruppetrænerne skal inspirere afdelingstrænerne og skal også selv arrangere træningspas i de enkelte grupper. I 2021 er der afsat midler til ansættelse af to gruppetrænere i Børnefodbold og én gruppetræner i Ungdomsfodbold.
C. U16 Drenge
U16 Drenge en meget stor årgang i KFUM. Bestyrelsen ønsker at anvende flere midler til træningen af U16 Drenge.
D. Træneruddannelse
I 2020 brugte KFUM 15.000 kr. til træneruddannelse. I 2021 har bestyrelsen budgetteret med udgifter til træneruddannelse på 35.000 kr. Bestyrelsen håber, at KFUMs trænere og ledere kan afsætte tid til at deltage i DBU’s tilbud om træneruddannelse.
E. Fodboldrejser og fodboldture
I 2020 blev hovedparten af de planlagte fodboldrejser aflyst på grund af corona. Der blev derfor slet ikke givet tilskud til fodboldrejser, under Sponsor-500 ordningen, i hele 2020. I 2021 er der afsat 25.000 kr. til tilskud til fodboldrejser og fodboldture.
F. Administration
Bestyrelsen vil opbygge et administrativt team på fire studerende (eller andre), der, sammen med Karin, skal stå for KFUMs daglige administration. I løbet af de kommende år skal det administrative team tilsammen tildeles arbejdstimer svarende til en halv fuldtidsstilling. I budgettet for 2021 er der afsat midler til tre medarbejdere i det administrative team.
G.Sociale arrangementer
Der er afsat midler til en KFUM-dag samt til sociale arrangementer i afdelingerne.
H. Elektronisk informationstavle
Bestyrelsen ønsker, at der opsætter en elektronisk informationstavle i Emdrupparkens klubhus. Tanken er, at medlemmer, forældre, gæster mv. kan få et overblik over dagens aktiviteter i Emdrup. Der er afsat midler til opsætning og drift af tavlen.
3. Kontingent i Børnefodbold og i Ungdomsfodbold
Der vil i fremtiden være behov for at anvende langt flere midler. Bestyrelsen overvejer at foreslå kontingentstigninger på en kommende generalforsamling. Der kommer ikke forslag om kontingentstigninger på den førstkommende generalforsamling.
4. Fodboldudvalget
Fodboldudvalget holder virtuelt møde mandag den 22. februar 2021. Udvalget vil mødes med en fast mødefrekvens, for eksempel hver måned eller hver anden måned.
Fodboldlederne vil kontakte KFUMs tidligere cheftræner, Jesper Mathiesen, som nu er ansat i Brønshøj, hvor Jesper er ansvarlig for Brønshøjs Børne- og Ungdomsarbejde fra U10 og op til og med U19. Jesper har lovet at sparre med KFUMs fodboldledelse.
Fodboldudvalget skal koordinere efterårets oprykning af de ældste børn fra gruppe 1 (U8) til gruppe 2 (U9) med Morten Gents, der også sidder i Fodboldudvalget og med Amanda My Madsen, der leder træningen i gruppe 1.
Fodboldudvalget vil arbejde med et årshjul.
5. U16 Drenge
Bestyrelsen har afsat midler til en styrkelse af afdelingen. Fodboldlederne følger op.
6. Centralforeningen
Forretningsudvalget for KFUM Centralforeningen arbejder med en ny ledelsesstruktur for Centralforeningen, som vil indebære færre bestyrelsesmedlemmer af Hovedbestyrelsen (Hovedbestyrelsen = bestyrelsen for KFUM Centralforeningen).
Byggeriet af den nye tennishal er lovet så fremskredet, at fodboldbane 4 vil være klar til benyttelse til april 2021.
7. Administrationsudvalget
Der er ansat tre studerende til at forestå Boldklubbens driftsopgaver. De studerende skal i løbet af foråret tildeles ansvaret for hver sin aktivgruppe i Boldklubben. Bestyrelsen prioriterer, at gruppe 2 (U9, U10 og U11 Drenge og Piger) tildeles administrativ hjælp fra én af de studerende.
Der skal indkøbes og opsættes en elektronisk informationsskærm i klubhuset. Der skal opsættes en projektor i loftet i bestyrelseslokalet i kælderen i klubhuset.
8. Generalforsamling, mandag den 22. marts 2021 kl. 19.00
Da 2021 er et ulige år, er formanden og aktivitetslederen på ordinært valg. Peter søger genvalg som formand, mens aktivitetsleder, Mette Amtoft Frandsen ikke ønsker genvalg efter ni års bestyrelsesarbejde. Bestyrelsen takker Mette for en meget stor og dygtig indsat for Boldklubben. Der skal findes en afløser for Mette. Da bestyrelsesposten som Fodboldleder var vakant, har bestyrelsen suppleret sig med Asbjørn Wullf Helge som Fodboldleder. Asbjørn stiller op til suppleringsvalg på generalforsamling.
Bestyrelsen vil bede tidligere leder af KFUM Håndbold og tidligere leder af KFUM Centralforeningen, Flemming Gutheil om at være dirigent på generalforsamlingen.
Hvis det ikke er mulig at holde en fysisk generalforsamling, mandag den 22. marts 2021 udskydes generalforsamlingen og erstattes af et virtuelt bestyrelsesmøde.
9. Aktivitetsudvalget
Mette vil runde arbejdet i Aktivitetsudvalget af; årshjulet skal føres à jour, diverse vejledninger på hjemmesiden til holdledere m.fl. skal opdateres og der skal indsamles pokaler fra kåringer af trænere og ledere. Der skal findes nye kræfter til Aktivitetsudvalget. Der skal findes folk, der kan overtage styringen af KFUMs deltagelse i den årlige pinseturnering, Lions Cup i Kalundborg.
Trænerne skal opfordres til at gøre en indsats for at få flere engagerede forældre. Der skal være fokus på brug af Jægersprislejren til Sommerlejr og til weekendarrangementer. Der skal også være øget brug af Centralforeningens foreningshus, Nøkkerosevej 25. Det vil også fint, at få gang i fodboldmæssige/sociale arrangementer i Café Parken, når dette bliver muligt.
11. Målsætninger
Langt de fleste medlemmer bevarer deres medlemskab på trods af, at aktiviteterne har været aflyst eller stærkt begrænsede. Men der er ingen tilgang af medlemmer under den nuværende nedlukning. Siden november 2020 har Boldklubben oplevet en nettonedgang af medlemmer på 62 aktive medlemmer.
Næste møde.
Generalforsamling mandag den 22. marts 2021 - hvis det er muligt.
Ellers holder vi bestyrelsesmøde på Teams samme dag.
Sager til opfølgning
Sag |
Indledt |
Afsluttes |
Ansvarlig
|
Fodboldfitness for piger |
December 2019 |
Maj 2021 |
Peter |