Menu

Mageløs præstation i hjemmekamp

image
Marker
04. september 2016 kl. 12:02

Efterårsturneringen startede med et ærgerligt nederlag til Vanløse på 2-0, hvor Annie ellers stod en helt forrygende kamp og fik fidusen med 12 stemmer.

Næste kamp var så mod oprykkerne fra B 93, som satser stort. De har haft 2 oprykninger i træk, så vi skulle være helt klar for at matche dem – og det var vi. Begge hold gav de mange fremmødte tilskuere en oplevelse ud over det sædvanlige.

Vi startede kampen med højt pres, hvilket ikke behagede B 93 – og i kampens første kvarter burde vi have været mere foran end på det flotte mål, som Nadia sikkert satte ind efter flot opspil og indlæg fra højrekanten. 93 udlignede på et langskud og bragte sig i front på et i 2 situationer off side mål. Yderligere 2 scoringer bragte dem i front 4-1 ved pausen. Øv øv – for vi spillede virkeligt flot – Maja holdt godt i bolden i front og vi tilspillede flere friløbere, men en stærk keeper tog modet fra os.

I pausen var alle enige om, at vi efter det gode spil ikke måtte give slip – vi var absolut stadig med i kampen. Maja fra U-16 fik sine debut i slutningen af første halvleg (tillykke) og leverede en stærk disciplineret præstation. Sarah fra samme årgang viste også igen sin kvaliteter og ro.

Men tilbage til 2. halvleg, hvor vi stort set sad på spillet i hele halvlegen. Kombinationerne kørte fint – og et rigtigt energimål af Tina holdt os inde i kampen. Men 93’s enmandshær scorede igen. Alligevel faldt vi ikke sammen – et superlangsskudsmål (måske årets mål i KFUM) af Myre og et straffesparksmål (straffe begået mod Myre) af Tina bragte os på 4-5. Igen – igen samme spiller til 4-6, som igen lugtede af off side. Hun var svær at holde. Vi fortsatte dog vores gode spil og efter hjørnespark kunne Nadia score sit andet mål efter oplæg fra Karina. Vi pressede nu 93 næsten helt ind i Nykers Cafe, og retfærdigvis udlignede Myre til slutfacit 6-6. Hvilken præstation!!

Og så havde vi endda et forsøg på langskud kort før tid, som .....

Men en helt forrygende kamp var slut – en kamp set i bakspejlet vi burde have vundet.

 Status:

5 gange alene med deres målmand blev brændt, og de havde en angriber, som alene lavede 5 mål. Men hun var også rigtig god. En superstærk holdpræstation, hvor alle 14 leverede en disciplineret og koncentreret kamp med godt spil i højsædet. Lover godt for de kommende kampe.

Stemmerne gik til Sarah 1, Maja og Karina 2 hver, Myre 5 og Nadia 6 (fidus).

EN STOR TAK for den store støtte – mange kommer helt sikkert igen på lørdag, når vi spiller mod Heimdal kl. 13 i KFUM

Luk