Menu

Så er U-19 pigernes afslutning også vel overstået

image
Margrethe
08. juli 2015 kl. 12:48

På grund af et vellykket loppemarked, kunne pigerne få et gammelt ønske opfyldt om at spille Bumper Ball, så afslutningen blev tilrettelagt efter hvornår vi kunne leje boldene og ikke hvornår vi kunne få Huset, hvilket betød, at efter en forrygende turnering i Bumperball hvor vinderne måtte findes ved mål forskel, fordi alle var for trætte til en finale kamp, rykkede vi ind i det nye alternative “klubhus" og fik dejlig mad, som chefkokken Lotte havde taget med hjemmefra. Menuen bestod af pitabrød med “bland selv fyld” og til dessert var der abemad med råcreme. 

Vi havde en lidt mærkelig turnering dette halvår, vi startede med syv hold i puljen og sluttede med tre, men hvis vi ser bort fra det, så lyder en tredjeplads i mesterrækken da som et hæderligt resultat ;o)  og så skulle vi jo også hædre årets fidus, årets fighter og året spiller. Fidusen gik til Krølle for hendes altid søde måde at være på, hun er en dejlig all-round spiller og er flittig til træning, hun møder op som flyttemand og hjælper til loppemarkeder o.s.v. så tillykke til Krølle, men der er en anden der også altid spiller de pladser hun får tildelt og er nærmest altid til træning, altid er parat til at hjælpe og det er Tilde, så hun blev årets fighter. Så mangler vi årets spiller og her kunne vi kun vælge Maddo, hun spiller alle kampe, stiller op til træning, hjælper med loppemarkeder osv + hun også har spillet for U15 og damesenior i denne halv sæson, stort tillykke til Maddo. 

Vi skulle også sige farvel, men forhåbentlig også på gensyn til Em der skal et år til USA og til Luna, Maddo og Oline der skal på efterskole + Soffy der er flyttet til Køge og synes der bliver lidt langt til træning. Vi skal også huske at takke de U-15 spillere og andre som har hjulpet os igennem sæsonen og som vi håber at kunne trække på næste sæson også, og så mangler vi vist kun at ønske alle en rigtig god sommer.

Mvh Margrethe, Lotte og Johnny

Luk