Menu

Per Hansens sidste sæson

image
20. januar 2015 kl. 09:00
KFUM håber, at de gode resultater fra efteråret 2014 vil fortsætte i den kommende sæson.

Efteråret 2014 blev en absolut godkendt sæson, hvad angår resultaterne for KFUMs flagskib. Førsteholdet opnåede 6 sejre og 4 uafgjorte resultater i efteråret. Det blev til 3 nederlag. Med disse resultater overvintrede KFUM på en fjerdeplads i Københavnsserien. KFUM afsluttede sæsonen med to sejre. I den sidste kamp i efteråret scorede KFUM hele 7 mål, og holdt samtidig buret rent på vores egen banehalvdel. 

Per har trænet førsteholdet siden efteråret 2012. Oprindelig indgik KFUM en aftale på halvandet år med Per. Denne aftale blev, i foråret 2014, forlænget med endnu halvandet år. I Pers regeringstid er der blandt andet fokuseret meget på det taktiske. Holdets evne til at foretage omstillinger, under kampene, er blevet prioriteret gennem praktiske træninger og gennem teoretiske, taktiske oplæg. De seneste tre år har endvidere indeholdt et meget tæt samarbejde mellem Per og seniorafdelingens øvrige trænere og hold. 

Efter en rigtig fin indsats, fra Pers side, ønsker KFUM nye øjne på førsteholdet. KFUM er derfor i fuld gang med at finde en træner, der kan videreudvikle førsteholdet.


Peter Svendsen
KFUMs Boldklub
formand

Oktober 2015 30. september kl. 07:50
U15 piger lærer om at spise rigtigt ”Før, under og efter træning”, for at optimere træning/kamp!
Januar 2015
20. januar kl. 09:08 U15 piger samler ind til Hollands-tur
Januar 2015
20. januar kl. 09:00 Per Hansens sidste sæson
Januar 2015
24. oktober kl. 16:41 Den første nyhed
Luk