Opstartsfest Lørdag d. 28 marts: KFUM - Dragør BK
Tusind tak for en fantastisk dag i KFUM. Det var helt fantastisk at se så mange glade KFUM'ere møde op på trods af regnvejret og fejre den nye æra vi går ind i. Det skabte en super stemning omkring kampen og en tænding som man ikke normalt ser i serie 1. Kampen blev spillet på et højt højt niveau, men KFUM kunne desværre ikke få prikket hul på bylden og led et 2-0 nederlag til topholdet Dragør BK. På trods af resultatet var humøret omkring banen, i omklædningsrum og Caféen efterfølgende, meget højt på grund af de rammer og den støtte, der blev skabt og vist. En kæmpe tak skal videregives fra herresenior for den støtte der blev vist til dem.
Det er så dejligt at se, at vi står sammen om vores elskede klub.
FORZA KFUM!
(Der er billeder fra kampen og dagen under 'GALLERI')