Menu

Kursus i kampledelse for U15 drenge

image
Sigrid
27. januar 2016 kl. 15:59

KFUMs fodboldudvalg har haft et ønske om, at få lavet et ”dommerkorps”, der kan dømme – især 8-mands kampe – i børnefodbold. Ønsket fra klubbens side er, at der findes en oversigt over, hvem der kan kontaktes ift. til at dømme kampe hjemmekampene. Dette for at lette arbejdet for trænere og holdledere i forhold til de kampe, hvor vi selv skal stille med dommer.

Klubben har kontakt til René Aagerup, der har tilbudt at komme og undervise i klubben.

D. 25.01. efter endt træning var 10 drenge fra U15 til undervisning.

René Aagerup lagde ud med at inddrage drengene i en snak om, hvad en god dommer er. Drengene havde flere gode forslag, som René uddybede. Han var god til at formidle de vigtigste ting omkring det at være dommer og fik drengene aktiveret gennem hele seancen.

Han lagde megen vægt på, at være godt forberedt, at være tydelig i sin kommunikation og at være aktive på banen og ikke en ”midtercirkel-dommer”

Efterfølgende har drengene fået mulighed for at tilkendegive om de havde lyst og mod på at dømme kampe. Der er allerede nu 8, der har meldt sig til at påtage sig kampleder/dommerrollen. De kommer ikke til at stå alene med hele ansvaret idet René har tilbudt at der kan oprettes ”dommer-onkler”, som kan komme til nogle af de kampe de skal dømme. Der vil de så efter kampen sammen med drengene snakke kampen igennem og evt. komme med råd og vejledning til de unge kampledere i forhold til at udvikle dem.

Alt i alt en god seance, som forhåbentlig kan gentages, så der er endnu flere, der kan påtage sig kampleder-/dommerrollen.

 

/Sigrid