Menu

Sponsorudvalg

image

Kære sponsor
Vi KFUM's Boldklub ønsker at opsætte banner reklamer op ad langsiden på vores opvisnings bane i Emdrupparken. I den forbindelse søger vi sponsorer, som vil hjælpe til med at støtte klubben i dens udvikling af sporten og ungdommen i nærområdet. Vi ser projektet som en stærk eksponering og reklamere for din forretning.

1 stk. banner reklame har en bredde på 200 cm og en højde på 80-100 cm. Banner reklamen produceres på 3 mm aluminiums plade med dit logo trykket på.

Den årlige pris for 1 stk. banner reklame er kr. 3.000,00.

Da vi starter helt fra bunden og gerne vil have dig med som sponsor fra lokalområdet, vil du få en fordelagtig pris, som gælder de første 2 år for kr. 3.000,00 inkl. Opsætning. Da vi til langsiden af banen har plads til 50 banner reklamer, vil det være efter ”først-til-mølle”. Du får selv mulighed for at vælge den placering du ønsker på langsiden, ud fra de pladser som er tilbage.

Vi håber at du kan se mulighederne i at støtte KFUM og vi ser frem til et godt samarbejde.

 

Hvad får I som sponsor ud af aftalen?
KFUMs Boldklub er som skrevet en klub for alle. Vores bane 1 i Emdrupparken bliver brugt af samtlige 11-mands hold i klubben. Dette er både iform af kamp i weekenderne, men også ved træningspas i løbet af ugen. Udover bane 1 ligger vores bane 2 lige ved siden af, som ligeledes bliver brugt alle ugens dage af holdene i klubben.

Ved at banerne bliver brugt så meget, vil der ofte være tilskuere, forældre og bekendte, som er i Emdrupparken for at se fodbold. Vi har ca. 450 aktive spillere og 40 trænere i klubben. Langt størstedelen af spillerne er bosiddende indenfor en radius af 3 km af klubben, hvor særligt spillerne i vores børne- og ungdomsafdeling kommer fra de omkringliggende villa- og boligkvarterer. Jeres bannere vil derfor blive set hver gang folk tilgår Emdrupparken, som kan være med til at skabe nysgerrighed ved tilskuerne.

KFUM’s Boldklub er en klub med en lang historie. Mange af de forældre, trænere, tilskuere og tilhængere som er i klubben, er opvokset i KFUM.

Vi håber og regner selvfølgelig med at en banner reklame fra jer, vil give jer opmærksomhed og interesse fra de mange ildsjæle og klubfolk, som vi har i og omkring klubben.

 

Stiftet i 1899
KFUMs Boldklub, der er en selvstændig idrætsafdeling under KFUM Centralforeningen blev stiftet på en grøftekant ved Fælleden under navnet: Kristelig Idrætsforening, den 4. juni 1899. Senere fik klubben navneforandring til det nuværende KFUMs Boldklub.

Klubben har i dag fire idrætsgrene på programmet. Foruden fodbold, dyrkes der også håndbold, badminton og bordtennis men disse idrætsgrene er først senere kommet med på programmet – så det er altså fodbolden der i 1999 kunne fejre sine 100 år.

Plads til alle...
Klubbens mål er – gennem opelskning af godt kammeratskab – i legen med bolden og respekt for det andet menneske – at skabe »hele mennesker«, med plads for såvel bredden som eliten. 
Det sociale samvær værdsættes på lige fod med det elitære arbejde. Der skal være plads til alle.

Har det vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os på e-mail eller telefonnummer. Vi ser meget frem til at samarbejde med dig.

Luk