Menu

Debut til 3 stk. U15 piger – foran 2 gange og en rigtig god holdindsats i første turneringskamp.

image
12. april 2016 kl. 08:16

Vi mødte oprykkerne fra Vanløse på kunst ude i forårets første turneringskamp, hvor målet var minimum at få point med hjem – og det fik vi med resultatet 2-2.

Vi mødte et rigtigt godt organiseret Vanløse hold, og da vi også i det meste af kampen stod godt på banen var 2-2 et godkendt resultat. 3 U-15 piger, Floffy, Sarah og Adriane var udtaget til kampen, og de gjorde det alle 3 rigtigt godt. Floffy så godt at hun fik dagens fidus med 6 stemmer og krydrede sin indsats med et flot mål.

Maja bragte os i front på en fin frispilning af Myre efter 30minutter – Maja løftede bolden smart over en fremstormende målmand, som snittede bolden med hænderne uden for feltet, og sparkede bolden sikkert i nettet. Vi havde i første halvleg flere skud og nærgående forsøg, men Vanløse havde også deres. 5 minutter før pausen vred Krølli desværre om på anklen ogmåtte udgå. Myre rykkede ned. Pauseføring på 1-0.

I 2. halvleg havde Vanløse mest spil, men blev ikke rigtigt farlige. Desværre blev en fejl årsag til deres udligning. Men vi kom igen og en frisparksbold af Ida ind i feltet havnede hos Floffy, som afdriblede en igen fremstormende målmand og hamrede bolden i nettet.  Nu troede vi på sejren – men et langskudsmål skabte igen balance i regnskabet, selvom Annie var helt nede efter skuddet. I 2. halvleg fik Mia come back og gjorde det selvfølgelig rigtigt fornuftigt. Et point – vi er på tavlen – og alle kunne se tilbage på en rigtig god holdindsats – turneringen er kommet godt igang.

Næste modstander er på hjemmebane lørdag kl. 11 mod Færoyar – og 1. herresenior spiller kl. 13.