Menu

Fodboldkamp på Bornholm var/er nærmest en joke!

image
08. juni 2015 kl. 14:59
U17 spillede lørdag kamp mod Elite Bornholm i Mesterrækken

14 friske drenge og Træner Frandsen drog fra København lørdag morgen kl 6.40 med kurs mod Bornholm for at møde nummer 2 i Mesterrækkepuljen: Elite Bornholm. Holdet havde forinden vundet 6 ud af 7 kampe med en forholdsvis flot målscore, så vores drenge var sat ekstra op til kampen. God håndteret af DBU med busser, forplejning og modtagelse på øen, ventede de et par timer før kampen skulle i gang. Mange rygter om at det stort set er umuligt at vinde på Bornholm med publikum og hjemmebanedommer skulle nu prøves af.

 

Dommeren Daniel Pedersen havde på forhånd dømt 2 af Elite Bornholms hjemmebanekampe, som de begge havde vundet.

 

Kampen går i gang og meget hurtigt får KFUM et gult kort og ud med Caw i 10 min., de er åbenbart ikke vant til at blive skubbet af en stor dreng fra Nordvest. Drengene kæmper som sindssyge og holder 0-0 ved pausen. Taktikken fra træner Frandsen var at lægge en lav forsvarlinie og den holdt. I halvlegen bad han midtbanen om at rykke højere op og det skulle vise sig at give gevinst. 4 minutter inde i 2. halvleg basker Louis bolden i kassen og vi er foran! Hurra! 1 minut senere kommer gult kort til endnu en KFUM-spiller, så er vi igen nede på 10 mand. 4 minutter senere kommer næste gule kort til KFUM og så er vi nede på 9 mand. 10 min senere får Bornholm dog også udvist en spiller i 10 min. i det 59. minut. Så nu er det 10 mod 9. Men så får vi endnu et meget tvivlsomt gult kort i 78’ minut. Det bliver sværere og sværere at holde Bornholm fra at score, men vi holder den på 1-0 til 80’ minut, hvor kampen i realiteten skulle være fløjtet af, men her vælger dommeren at lægge mange minutter til, så Bornholm får en ekstra mulighed for at score og det gør de så 86’ minut. Altså dommeren har lagt 6 minutter til med den begrundelse at KFUM har skiftet så meget ud! Kampen fløjtes af i 88’ minut. 

 

Sindssygt ærgerligt for U17-Drengene, som det meste af kampen spillede med 1 eller 2 mand i undertal.

 

Jeg har set mange kampe både i Superligaen og i Champions League, men dog aldrig før set, at man lægger 8 minutter til.

 

Kedeligt, at man åbenbart er nødt til at spille fodboldkampe på den måde...Føj for en røget sild! Men KFUM fik ihvertfald spoleret deres mulighed for at vinde puljen og det var vi meget tilfredse med.