Menu

Også 2. kamp i den nye turnering gav nederlag.

image
19. august 2015 kl. 12:51
Holdet tabte 0-2 til divisionsreserverne fra Frem.

(kampen set af Vagn Christensen)

 

Tirsdag aften var der kaldt til KS-kamp i Emdrupparken. Vejret var godt, solen stod lavt, og Nykkers Grill var i god gang, da 1. holdet tog imod divisionsreserverne fra Frem.

Desværre fik de alt for få tilskuere, der var mødt frem ikke holdets første turneringssejr i denne nye sæson, der jo indledtes i weekenden med et ærgerligt 1-2 nederlag til fælledklubben HB.

 

Det viste sig nemlig ret hurtigt, at dels var Frem’erne mere skarpe i afslutningerne, og dels vant til at spille i et højere tempo end vores. Forsvarsmæssigt nærmest sad de på os fra start, og deres opspil var tydeligt mere direkte end KFUM’ernes.

KFUMs nye træner, Jesper Mathiesen roste ellers holdet efter kampen for en god indsats mod en god modstander, der forstod at spille i et højt tempo – og mere direkte end vi endnu var i stand til.

 ” Men vi er på vej til det rigtige, og havde faktisk en rigtig god halv time fra starten af anden halvleg. Så kom bare igen gutter – Vi skal nok få point på tavlen. Der går bare lige 3-4 kampe, så er vi der!”, som han udtrykte det i omklædningsrummet, umiddelbart efter kampen.

 

 Første halvleg var fattig på chancer til begge sider. KFUMs forsvar stod godt imod – og KFUMangriberne havde i den anden ende svært ved at komme til afslutninger. Eneste gang var efter cirka en halv times spil, da Malte Larsen havde et drønende skud på overliggeren – selvfølgelig til stor ærgrelse for KFUMtilhængerne.

 

Et ”lucky-punch” og en ”Jesper Olsen” afgjorde kampen.

Trods før omtalte gode takter fra KFUMerne fra starten af anden halvleg, var det Frem’erne der fik hul på scorings-bylden. Et lucky-punch fra ca. 25 meters afstand i medvinden susede over KFUMforsvarerne – og ligeså på den måbende KFUMmålmand, Kasper Sort, der i situationen var nået for langt ud af sit mål. Bolden suste ind i øverste venstre målhjørne, til stillingen 1-0 til gæsterne.

Kampen fik herefter et velfortjent ”wake-up-call”, hvor især KFUMs midtbane fik mere hold over tingene, men den sidste afgørende aflevering – og især afslutningerne manglede.

Og så sker det, som set så ofte før. Når modstanderne er mest trængt – ja så opstår chancen der i den anden ende – ved en dum forsvarsfejl:

Fem minutter før slutfløjt sparker Kasper Sort et kort målspark ud til den ellers godt spillende venstre forsvarer, Jakob Skaaning Jakobsen, der resolut ser en fri medspiller ovre i højre side, altså en tværaflevering kort foran KFUMs straffesparksfelt – men stakkels Jakob havde desværre ikke set en Frem’angriber, der stormede frem til tværafleringen og kanonerede bolden i mål, uden chance for KFUMs målmand. 2-0, og så var den kamp afgjort. Ærgerligt – men altså med gode og positive takter ind imellem fra KFUM’ernes side.

Nu skal der ”bare” nogle point ind på kontoen. Ellers bliver det lidt for hektisk!

 

Dagens ”Fidus-elg” gik med overvejende flertal til den trods alt uheldige, Jakob Skaaning Jakobsen, der trods misseren i kampens afsluttende minutter, havde gjort en god og flittig indsats.

Andre gode takter sås i øvrigt fra forsvarskollegaen Mikkel Madsen, Malte Larsen og hjemvendte Tobias ”tulle” Rossen.

 

Kampfakta:

Tid og sted: Tirsdag den 18. august kl. 19.00 i Emdrupparken.

Kamp: KS, KFUM-Frem

Resultat: 0-2 (0-0)(0-2)

KFUMs holdopstilling: Kasper Sort – Rasmus Burvad – Tommy Rønning – Jakob Skaaning Jakobsen – Frederik Teissøe – Tobias ”tulle” Rossen – Mikkel Madsen – Frederik Baarts – Peter Rønning – Thomas Sort – David Bresemann – Malte Larsen – Christian Bendsen – Brian Jensen.