Menu

Lions Cup i Pinsen 2018... lettere forsinket referat!

image
15. oktober 2018 kl. 09:57

Lidt forsinket, men hermed lidt om ÅRETS STORE KLUBTUR!

Lions Cup i Pinsen er blevet et tilbagevendende klubarrangement for børne- og ungdoms-hold, og også i år.

Det er et veltilrettelagt stævne over 4 dage i Kalundborg og omegn, hvor spillere og leder sover og spiser på skoler og bliver kørt rundt i busser til de forskellige stadions.

Pinsen i år var d. 18.-21 maj 2018 og fra KFUM deltog knap 100 spillere og 16 ledere – 9 hold ialt.

Med tilskud fra ’KFUMs Venner’blev det igen i år muligt at leje en bus til at køre alle spillerne afsted samlet fredag kl. 17. – Det er en god start på turen og er med til at styrke klubfølelsen og sammenholdet på tværs af holdene.

Fra pigerne deltog 2 hold fra U10, U12, U14 og U16.

U10 pigerne (billedet) havde en ”hyggelig, sjov, fantastisk, rar og morsom tur! De spillede 8M for første gang og var spændte på det, - men klarede det rigtig godt!”

Fra drengene deltog U10, U11/U12 og 2 hold fra U13.

U13 drengene, 21 spillere, var med for 3. gang og havde en ”fantastisk tur! – 4 dage med lange dage, sovesal, spisesal, busser, sol, trætte ben, uendelig meget fodbold, snolder, piger osv...- Drengene have glædet sig og hygger sig vanvittigt godt sammen.”

Spillere og ledere havde igen en dejlig weekend. Og mon ikke alle er klar til at tage med til LIONS CUP igen næste år ..?!

 

TAK til alle de deltagende ledere, tak til alle opbakkende forældre, incl. mandags-chauffører.

TAK for tilskud til turen fra både ’KFUMs Venner’ og til Klubben!

TAK til Sigrid og Ole for planlægning af turen.

 

På vegne af Bestyrelsen, Mette.