Menu

KFUM byder Søren Vesterbæk velkommen

image
Asbjørn W. Helge
03. oktober 2021 kl. 17:52

KFUM byder Søren Vesterbæk velkommen

Erfaren, succesrig fodboldleder skal hjælpe med af gøre KFUMs tilbud til børn og unge endnu bedre

Det er med stor glæde, at vi byder Søren Vesterbæk velkommen i KFUM. Søren skal hjælpe med at gøre vores tilbud om børne og ungdomsfodbold endnu bedre end det allerede er. Han kommer med en kæmpe erfaring og succes indenfor foreningsfodbold både som træner på banen og som leder uden for banen. I KFUM kommer han bl.a. til at sparre med vores trænere (f.eks. inspirere dem til nye øvelser eller andre tilgange til træningsplanlægning) og igangsætte nye projekter og tilbud som vi løbende vil opdatere om. Søren er en meget rar og varm person som vil passe godt ind i vores klub. Vi er overbevist om, at han kommer til at gøre en forskel for vores klub og at rigtig mange medlemmer kommer til at mærke effekten af hans arbejde. Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet!

Søren Vesterbæk udtaler

Som træner og leder i Vestia (Vesterbro KFUM) har jeg lært KFUM at kende udefra. På det seneste har der været en god dialog med nogle af KFUM´s ledere, hvor jeg har haft mulighed for at få bekræftet mit indtryk af klubben. Jeg ser klare værdier, dejlige faciliteter, stabilitet og et stærkt fællesskab i KFUM. Der er dog også potentialer for udvikling, som jeg håber at kunne bidrage til at nå. Alene vil jeg være begrænset, men jeg tror at vi kan gøre en forskel i fællesskab! Jeg glæder mig til at komme i gang, og til at møde klubbens medlemmer, trænere og ledere.

 KFUMs Fodboldledelse

Malte V. Larsen og Asbjørn W. Helge

Luk