Menu

Referat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub den 28. oktober 2019

image
30. november 2019 kl. 21:31

Referat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub.
Mandag den 28. oktober 2019 kl. 19.00
Deltagere: Christian Bendsen, Emil Lavard Munksgaard, Mette Amtoft Frandsen, Peter Svendsen
og Thomas Sørensen.
Afbud: Ingen
Referent: Peter.
0. Præmisser for bestyrelsesmødet
Bestyrelsesmødet skal tage halvanden time. Bestyrelsen foretager en grundig behandling af de
udvalgte punkter på dagsordenen, som tiden tillader. Ikke behandlede punkter tages op på senere
bestyrelsesmøder eller behandles på anden vis.
1. Fodboldudvalget
Træningsplaner
Der er udarbejdet fordeling, vedrørende vinterhalvåret, af træningstider og kamptider på
kunstbanerne i Emdrup og i Ryparken.
Seniorfodbold
Førstesenior er, før den sidste kamp i efterårssæsonen, placeret som nummer 5 af 10 hold i
Danmarksserien. Da der kan rykke 4 hold ud, og da de 4 bedste hold har skilt sig klart ud, skal der
stadig kæmpes om mange points i forårssæsonen, før overlevelse i Danmarksserien er sikret. Men
førsteholdet har overrasket positivt, hvad angår point, træningsindsats og indstilling, så der er grund
til optimisme. 2. senior er rykket ud af serie 1, mens tredjesenior kæmper for at undgå
nedrykning. 3. senior kan selv afgøre deres forbliven i serie 3 med en sejr i turneringens sidste
kamp. Dameholdet er, før den sidste kamp, placeret som nummer 5 af 10 hold i Københavnsserien.
Nye hjælpetrænere
Mette nævner, at der blandt U16 Pigerne er potentielle hjælpetrænere. Pigerne har allerede hjulpet i
forbindelse med DBUs rekrutteringsprojekt i KFUM, ”Fantastisk fodboldstart for piger” og i
forbindelse med DBUs, ”Pigeraketten” i KFUM. De unge hjælpere gjorde en god indsats med de
helt små fodboldpiger. U16 pigerne skal tilbydes trænerkurser på begynderniveau, når DBU
udbyder disse kurser.
2. KFUM Centralforeningen
Måltavle ved bane 1
Der er bestilt ny måltavle til opvisningsbanen. Tavlen er finansieret for Brugerbestyrelsesmidler.
Boldklubben takker forretningsudvalget for KFUM Centralforeningens bestyrelse
(hovedbestyrelsen) for velvilje i forhold til Boldklubbens ønske.
Informationsskærm i klubhuset
Thomas har præsenteret idéen om en informationsskærm for hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen er
principielt enige i, at der anvendes brugerbestyrelsesmidler til køb af en informationsskærm.
Skærmen skal præsentere aktuelle aktivitetsoversigter fra alle interesserede afdelinger under KFUM

Centralforeningen. Hovedbestyrelsen ønsker et konkret oplæg vedrørende informationsskærmens
funktion. Hovedbestyrelsen er også optaget af mulighederne for at tyverisikre skærmen.
Undersøgelse af kendskabet til KFUM Centralforeningen
Centralforeningen (CF) vil undersøge hvilket kendskab trænere og ledere, fra CF’s afdelinger, har
til Centralforeningens virke. Til dette formål, har CF opstillet et spørgeskema på deres hjemmeside.
Spørgeskemaet er blandt andet opstillet på baggrund af initiativ fra Boldklubbens repræsentant i
hovedbestyrelsen, Torben Peters. Emil vil sørge for, at der kommer link fra Boldklubbens
Facebookside for trænere og ledere til CF’s spørgeskema samt tilsvarende link fra Boldklubbens
hjemmeside. Bestyrelsen opfordrer Boldklubbens trænere og ledere til at besvare spørgeskemaet.
Der er svarfrist søndag den 1. december 2019.
Håndboldafdelingen har fået ny formand
Håndboldafdelingens formand gennem 13 år, Flemming Gutheil har, helt udramatisk, valgt at træde
ud af håndboldafdelingens bestyrelse efter de mange års ”tro tjeneste”. Flemming har tidligere være
mangeårig formand for KFUM Centralforeningen og er fortsat medlem hovedbestyrelsen og af
hovedbestyrelsens forretningsudvalg. Håndboldafdelingen har valgt Steen Kriegel Pedersen som ny
formand. Steen er håndboldafdelingens repræsentant i hovedbestyrelsen. Boldklubben takker
Flemming for samarbejdet og ser frem til et tilsvarende samarbejde med Steen.
3. Administrationsudvalget
KlubOffice og hjemmesiden
Træner og holdleder, i alle afdelinger, skal opdateres, i KlubOffice. Oplysningerne bliver linket
direkte til Boldklubbens hjemmeside. Træningstider overføres også fra KlubOffice til hjemmesiden.
Hvert holds samlede aktiviteter kommer i én oversigt vedrørende holdet. Det bliver således muligt
at se alle relevante oplysninger vedrørende hold, f.eks. på telefonapp. DBU er i øvrigt ved udvikle
en ugeplan, der vil give overblik over hver uges aktiviteter i Emdrupparken.
Der skal i fremtiden kun registreres én holdleder og én træner pr. afdeling/hold på Boldklubbens
hjemmeside. Alle holdledere og trænere skal registreres i DBUs system, KlubOffice.
Indberetning af holdleder og træner til administrationen
Der skal fastsættes en klar procedure vedrørende indberetning af holdleder og træner til
administrationen.
Informationsskærm
Emil har indhentet ét tilbud fra en leverandør og overvejer at indhente alternative tilbud.
IT-platforme
Boldklubben har behov for en platform, hvor ledere og eventuelt trænere kan hente relevant
materiale, f.eks. referater, årshjul, bookninger i Jægerspris, bookninger i hallen mv. Boldklubben
har anvendt Dropbox og har anskaffet hardware og program til at lagre på systemet, My Cloud. I
valget mellem disse to platforme, har bestyrelsen valgt My Cloud. Bestyrelsen overvejer imidlertid
om det er muligt at lagre relevante oplysninger i KlubOffice.
4. Målsætninger
Der er, stort set, status quo, hvad angår antal medlemmer, siden det seneste bestyrelsesmøde i
august 2019. Der er en medlemsmæssig forskydning i retning af flere spillere blandt de yngste
drenge.

5. Aktivitetsudvalget
Skabsflyttedag
Der har været afholdt skabsflyttedag tirsdag den 27. august 2019. Det var en god dag, hvor der blev
overført materialer fra den ene afdeling til den anden.
Lions Cup 2020
Mette fortæller, at Sigrid Fonsdal har påtaget sig at koordinere tilmeldinger og økonomi igen til den
kommende Lions Cup i pinsen 2010.
Flyers vedrørende indmeldelse i KFUM
Der er en ny flyer i trykken vedrørende indmeldelse i gruppe 1 (U6, U7 og U8 Drenge og Piger).
Oplysningerne på hjemmesiden er også blevet opdateret. Flyer til indmelding i øvrige afdelinger
opdateres og trykkes til foråret.
Nyhedsbrev
Det kommende nyhedsbrev vil blandt andet indeholde oplysninger om, at træningstider kan findes
på hjemmesiden, orientering om Lions Cup 2020 samt en opfordring til øget brug af KFUM
Centralforeningens nyrenoverede foreningshus, Nøkkerosevej 25.
7. Oprykning fra gruppe 1 til gruppe 2
Det går meget bedre med oprykningen af de mindste børn i gruppe til de næstmindste børn i gruppe
2. Aktivitetsudvalget har afholdt en række forældremøder, som har resulteret i en mere glidende
overgang fra gruppe 1 til gruppe 2. Det er blandt andet lykkedes at engagere nye holdledere, og, i
samarbejde med Fodboldudvalget, er der kommet godt styr på trænerbemandingerne. Der skal
afholdes forældremøder, i gruppe 1, igen i slutningen af februar eller begyndelsen af marts 2020.
8. KFUM-dag 2019 – Evaluering
Dagen blev en stor succes. Der deltog mere end 100 KFUM-spillere i alle aldre. De yngste var 4-5
år, mens den ældste var godt 70 år. Både 1. senior og dameholdet var optaget af turneringskamp, så
de deltog ikke i selve KFUM-dagen. Til gengæld medførte KFUM-dagen en øget tilskuerinteresse
for 1. seniors og dameholdets kamp.
Til KFUM-dagen 2020 skal der muligvis tages flere baner i brug, så ventetiden mellem kampene
bliver mindre. Der skal sørges for bedre højttaler- og mikrofonforhold, eller måske skal der
anvendes en megafon. Det vil også være godt med en resultattavle, og endelig skal der skaffes flere
dommere.
Til næste år skal det overvejes at inddrage forældrene, aktivt i KFUM-dagen. Måske skal der
organiseres petanque og/eller fitness.
KFUM-dagen skal også i 2020 afholdes om efteråret, mens placeringen på en lørdag eller en søndag
skal overvejes.
9. Fodboldfitness for piger
Bestyrelsen vil oprette Fodboldfitness for piger i alderen 15 til 19 år. Der skal findes en ledig
træningstid samt to instruktører. Instruktørerne kan findes i ”egne rækker”, blandt idrætsstuderende
eller blandt fysioterapistuderende. Instruktørerne skal, som udgangspunkt, være i alderen 20 til 25
år.
10. Nyt 7-mandshold af unge mænd

Der er etableret et nyt 7-mandshold af drenge/mænd omkring 17/18 år. Holdet træner mandag fra
kl. 20.15 og skal tilmeldes turnering til foråret.
Næste møde.
Onsdag den 11. december 2019.

Sager til opfølgning

Sag Indledt  Afsluttes Ansvarlig
Oprykning fra gruppe 1 til gruppe 2 Oktober 2019 Februar 2020 Bestyrelsen
Indberetning af holdledere og trænere
til administrationen
Oktober 2019 Februar 2020 Bestyrelsen
Flyer til indmeldelse Oktober 2019 Februar 2020 Mette
KFUM-dag 2020 – Placering mv. Oktober 2019 Maj 2020 Bestyrelsen
Valg af IT-platform til referater mv. Oktober 2019 Maj 2020 Bestyrelsen

 

Luk