Menu

Referat af bestyrelsesmøde

image Bestyrelsesmøde
Peter Svendsen
17. november 2020 kl. 11:47
Bestyrelsesmøde mandag den 19. oktober 2020 - Referat

Referat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub.

Mandag den 19. oktober 2020 kl. 17.30

Deltagere: Emil Lavard Munksgaard, Mette Amtoft Frandsen, Peter Svendsen og Thomas Sørensen.

 Afbud:   

 Referent: Peter.

 

0. Præmisser for bestyrelsesmødet

Bestyrelsesmødet skal tage halvanden time. Bestyrelsen foretager en grundig behandling af de udvalgte punkter på dagsordenen, som tiden tillader. Ikke behandlede punkter tages op på senere bestyrelsesmøder eller behandles på anden vis.

1. Bemanding

Der har været uklarheder om indberetninger, fra Fodboldudvalget, til administrationen vedrørende hvem der er træner for hvilke hold og vedrørende træningstider for de forskellige afdelinger. Peter indkalder Fodboldudvalget til et opklarende møde. Fra bestyrelsen deltager Mette, Emil og Peter i mødet.

2. Brugerbestyrelsen

Thomas oplyser, at byggeriet af en tennishal er gået i gang. Byggeriet er en belastning for bane 4.

Ikke forbrugte Brugerbestyrelsesmidler er sparet væk. Det drejer sig om et beløb på godt 100.000 kr. Besparelsen er ikke i tråd med kommunens officielle politik, der siger, at ikke-forbrugte midler kan overføres.

3. Målsætninger

Medlemsudviklingen har været tilfredsstillende efter sommerferien. Vi har det højeste antal drenge i gruppe 1 - U6, U7 og U8 - siden en del år tilbage. Der er også mange indmeldelser i Seniorfodbold. Der har været en medlemsmæssig nettofremgang på 24 medlemmer siden coronakrisens begyndelse. 

8. Eventuelt

Bestyrelsen arbejder fortsat på at opsætte en elektronisk skærm, hvor man kan se dagens aktiviteter. Opsætningen skal koordineres med KFUM Centralforeningen. Boldklubbens opsætning kan eventuelt organiseres som et pilotprojekt for Centralforeningens øvrige afdelinger.

Næste møde.

Torsdag den 5. november 2020.

 

Sager til opfølgning

Sag  

Indledt

Afsluttes

 

Ansvarlig

 

Fodboldfitness for piger

December 2019

Maj 2021

Peter