Menu

U14-drenge godt i gang med turneringen

image
Steen Jelstrup Larsen
08. september 2015 kl. 13:24
U14 drenge startede årets turnering mod HIK på hjemmebane i KFUM.

HIK indledte fornuftigt og kørte bolden pænt rundt, men solidt forsvarsspil fra KFUM betød, at det ikke gav anledning til farlige situationer foran KFUM-målet.

 

KFUM var derimod skarpe og på første omstilling scorede debutant Victor.

 

Billedet fortsatte i løbet af 1. Halvleg, hvor KFUM's spil op ad banen i etableret angreb havde noget tilbage at ønske, og bag præg af, at det var første betydende 11-mands kamp for holdet. Men hvad gjorde det, når vi var skarpe foran mål. Således kunne vi gå til pause foran hele 5-0 på trods af halvdårligt spil.

2. Halvleg fik HIK justeret deres forsvar, samtidig med at vores hårdt arbejdende forsvar begyndte at se lidt slidt ud. Vi holdt dog fast i den solide føring, så vi kunne hjemføre en sejr på 6-2. Kampens spiller blev debutant Victor, efter fire scoringer.

 

Næste kamp ude mod Dragør. Modsat første kamp var vi her fra kampens start totalt spilstyrende, og skabte en stribe chancer, som burde have resulteret i en solid føring. Desværre var skarpheden fra første kamp væk, så vi måtte nøjes med en føring på 1-0 efter scoring af Mikkel ved pausen.

Billedet fra 1. kamp gentog sig, da vi i 2. Halvleg begyndte at se mere trætte ud end Dragør, som gradvis kom mere ind i kampen.

Heldigvis oplevedes igen en solid indsats af de bagerste spillere, således at Dragør praktisk taget ikke kom til chancer. Langskud kunne vi dog ikke helt holde dem fra, og et af disse sejlede desværre i mål til 1-1.

10 minutter før tid blev vi ramt af en hårdt dømt advarsel, så kampens sidste minutter måtte spilles i undertal. Vi blev sat under hårdt pres, men kom til en kontra, hvor Mikkel alene med målmanden desværre ramte stolpen.

Resten af kampen red vi stormen af, og Oskar blev fortjent kampens spiller efter at have styret forsvaret gennem trængselstiderne.

 

Seneste kamp var mod Vestia i Emdrup. Kampen blev domineret af KFUM, men desværre uden at det gav det antal scoringer, som burde have tilflydt holdet. Det blev dog heldigvis alligevel til sejr, da Khalid fik skubbet bolden i mål i slutminutterne til resultatet 3-2.

Således indtager vi 2. Pladsen i rækken efter tre kampe efter Hellas med maksimum point.

 

Hilsen

Steen

Luk