Menu

Klubbens pædofilipolitik

KFUMs Boldklubs pædofilipolitik                                                       [ Attest til download ]   
Opdateret 5. oktober 2012

Baggrund                                                                                                                                

I 2005 vedtog Folketinget en lov med krav om at indhente Børneattester i forbindelse med ansættelse af personale mv., der beskæftiger sig med unge under 15 år. I juni 2012 blev der vedtaget en tilføjelse til loven, der betyder, at der også skal indhentes Børneattester på: 

"Personer, der som led i deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning”.

Hvem er omfattet

KFUMs Boldklubs Bestyrelse har den 3. oktober 2012 vedtaget nedenstående definition på personer, der indhentes Børneattester på:

Gruppe 1.    Alle trænere og holdledere på klubbens U17 hold eller yngre.
Gruppe 2.    Alle øvrige personer (ekskl. trænere og holdledere) der aflønnes af KFUMs Boldklub.
Gruppe 3.    KFUMs Boldklubs Bestyrelse.

Politik

KFUM’s Boldklub arbejder aktivt for at modarbejde pædofili, og har defineret følgende politik:

1.    For alle personer, der indgår i ovenstående Gruppe 1 - 3, indhentes der en Børneattest hos Det Centrale Kriminalregister.
2.    Den pågældende person skal give sit skriftlige samtykke til at klubben må indhente Børneattesten.
3.    Såfremt den pågældende person nægter at medvirke til indhentelse af Børneattest, kan denne ikke virke i klubben.
4.    I tilfælde af, at der indhentes en positiv attest på den pågældende person, informeres Dansk Idrætsforbund, der agerer 
       som rådgiver i de enkelte sager. Den pågældende person vil ikke kunne virke i klubben.
5.    Bestyrelsen udpeger 1 person, der er ansvarlig for indhentelse af børneattester (herefter Attestansvarlig).
6.    Den Attestansvarlige er kontaktperson i forhold til Det Centrale Kriminalregister samt Dansk Idrætsforbund i sager 
       vedrørende børneattester.
7.    I tilfælde af positive børneattester, vil klubbens Attestansvarlige, klubbens formand samt ungdomslederen/
       børnelederen blive informeret.
 
Procedure

Nedenstående procedure beskriver hvorledes politikken udføres i praksis. Følgende definitioner anvendes i proceduren.

Definition

Betydning

Afdelingsleder

KFUMs Boldklubs Ungdomsleder hhv. Børneleder ved ansættelse af træner/holdleder.

KFUMs Boldklubs Formand ved ansættelse af øvrig lønnet personale

KFUMs Boldkubs Attestansvarlige ved optagelse af medlemmer i KFUMs Boldklubs bestyrelse.

Personale

Træner, holdleder uagtet om disse aflønnes af KFUMs Boldklub.

Øvrige personer der aflønnes af KFUMs Boldklub.



1.    Afdelingslederen skal ved ansættelse af personale hhv. ved optagelse af medlemmer i KFUMs Boldklubs Bestyrelse 
       sikre, at der udfyldes en Rekvisition af Børneattest med navn, adresse og cpr-nummer på den pågældende
2.    Rekvisitionen underskrives af den pågældende.
3.    Den udfyldte/underskrevne Rekvisition af Børneattest afleveres til den Attestansvarlige.
4.    Den Attestansvarlige registrerer modtagelsen, underskriver Rekvisition af Børneattest på KFUMs Boldklubs vegne, 
       og indsender denne til Det Centrale Kriminalregister for videre behandling.
5.    I tilfælde af at den indsendte Rekvisition af Børneattest resulterer i en positiv Børneattest, sendes denne direkte fra
       Det Centrale Kriminalregister til Dansk Idrætsforbund.
6.    Dansk Idrætsforbund vil i tilfælde af en positiv Børneattest kontakte den Attestansvarlige, med henblik på at give 
       og vejledning til at håndtere den aktuelle sag. Det vil i det enkelte tilfælde blive vurderet, hvorledes sagen håndteres 
       over for den pågældende. Det vil ikke være muligt for den pågældende at virke i klubben.
7.    I tilfælde af, at den indsendte rekvisition resulterer i en negativ Børneattest, returneres denne til den Attestansvarlige.

Ansvar

•    For gruppe 1 er det hhv. Ungdomslederens/Børnelederens ansvar at sikre, at der indhentes 
     Rekvisition af Børneattest ved indgåelse af ansættelsesforholdet.
•    For gruppe 2 er det KFUMs Boldklubs formands ansvar at sikre, at der indhentes 
     Rekvisition af Børneattest ved indgåelse af ansættelsesforholdet.
•    For gruppe 3 er det den Attestansvarliges ansvar at sikre, at der indhentes 
     Rekvisition af Børneattest ved indtræden i KFUMs Boldklubs Bestyrelse. 
•    Det er den Attestansvarliges ansvar at sikre, at modtagne Rekvisition af Børneattest indsendes til 
     Det Centrale Kriminalregister, samt at følge op på at disse modtages retur.


 

StillingKS Herre 16/17 • P1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 FA 2000 26 20 1 5 61
2 Union 26 17 2 7 53
3 NB Bornholm 26 14 8 4 50
4 KB 2 26 14 4 8 46
5 Tårnby FF 26 13 3 10 42
6 Rønne f.B. 26 13 2 11 41
7 Bk. Skjold 26 11 3 12 36
8 FK Prespa 26 10 5 11 35
9 KFUM 26 10 4 12 34
10 FB 26 8 4 14 28
11 Sundby Bk. 26 8 2 16 26
12 Frem 2 26 7 5 14 26
13 B.93 2 26 6 4 16 22
14 Husum Bk. 26 6 3 17 21

Næste kampKS Herre 16/17 • P1

Der er ingen fremtidige kampe på programmet

Seneste nyheder

  • August 2017
    Så er de nye U10 piger klar til en ny sæson.
  • August 2017
    KFUMs Fodboldbaner er lukkede i dag torsdag 3. august og fredag 4/8 pga skybrud!
  • August 2017
    KFUMs Boldklub – Ordinær generalforsamling – Tirsdag den 28. marts 2017