1569

Tilbageblik på en god måneds træningUdskriv side

Omkring starten af marts, var vi taget til Jægerspris, for at holde årets første træningslejr

Det blev desværre ikke den forventet, trimnings og ryste sammen lejr, med masser af sportslige udfordringer. Det blev en rigtig hyggelig lejr, hvor samværet var i højsædet, underholdningen fik topkarakter, mens det sportslige var en kæmpe katastrofe, sne, sne, is og mere sne, ødelagde alt udendørsaktivitet. Vi måtte nøjes med kortspil, curling, bordtennis og den slags i pejsestuen.

Vores fodtennisbane var isglat. Der lå 30-40 cm sne på minibanen, selvom Rapper og et par venner, prøvede at rydde den, nåede de aldrig til bunds. Løbetur i skoven var livsfarligt. Træneren satte sin lid til lørdagens træningskamp, så der bare var lidt, der smagte af fodbold over turen, men ak og ve, efter godt 45mins kørsel, kunne vi konstatere at banen ikke, var brugbar for fodbold. Det var lidt ærgerligt, at telenettet ikke er nået til Nordsjælland endnu, det kunne havde sparet os for en længere køretur.

Lørdag aften blev der så taget revanche i pejsestuen. Efter den traditionelle »lørdags gryde«, hvor en håndfuld af de raske svende, havde tryllet lidt i køkkenet, var der så dømt mega hygge. Desværre var tur-Leif gået ned med halsbetændelse, så den stort anlagte dyst om Jægerspris-mesterskabet i diverse fjollede discipliner, blev desværre aflyst.

i stedet for overtog Magnus Pihl og Thomas Sort, de afviklede realityshowet »Jægerkroen«, en parallel til »Paradise Hotel«, man får næsten den tanke, at tv3 har stjålet idéen fra de to unge herre.
Det blev hamrende skægt, alt var med, masser af intriger, der var slanger og andre krybdyr på kroen, alliancer imellem parrene, små indlagte konkurrencer og så »utroskab«, men hvem kan også modstå, når Emil »The Body« Jensen kommer forbi, med sin glinsende bare overkrop.
Hvordan man fandt frem til den endelige vinder, er stadigvæk noget tåget. Men i sidste ende var det Mikkel Madsen, som løb med champagne og en check på 2 fantamillioner.

Alle de slagne unge gentlemen, kastede sig så på flasken, og man må sige de tog for sig, men der var nu også rigeligt med våde vare, at drukne nederlaget i.

For lige at holde på stemningen, afholdte Thomas en »ipod-Battle«, det er en lille konkurrence, hvor man finder et musikstykke, som man synger og danser til, hvis man samtidig kan få publikum til, at synge og danse med, er der point i vente. Efter flere drabelige dueller, blev finalevinderne Asbjørn Kristensen og Anders Rye, det var også nogle medrivende præstationer de leverede.

Vi har samlet lidt billeder fra turen - KLIK på billedet
  

Nostalgisk KFUM-dag!
Gensyns- og hyggedag i KFUM-Parken
Fodboldsamarbejde
KFUMs Boldklub indtræder i FSN (Fodbold Samarbejde Nordsjælland)
SÅ ER DER VIDEO . . .
Se video fra U9 drengenes kamp mod Union
Ny sponsor i KFUMs Boldklub
KFUMs Boldklub har indgået en sponsoraftale med Arbejdernes Landsbank, Bisp ...
Generalforsamlingen i KFUMs Boldklub
Referat fra generalforsamlingen 29. marts 2011


Anders Lindegaard i EM-truppen
Landstræner Morten Olsen har nu officielt inkluderet målmand ...
590 trænere blev inspireret
Med possession som hovedtema løb Store Trænerdag i dag af st ...
FCK vandt DBU Pokalen
F.C. København vandt det største trofæ i dansk fodbold – DBU ...
Jon Dahl på hold med Ebbe Sand
To af de største danske angribere gennem tiden – Jon Dahl To ...
20 EM-spillere
Landstræner Morten Olsen har udtaget de første 20 spillere t ...