1569

Seneste bestyrelsesmødeUdskriv side

Referat af bestyrelsesmøde i KFUMs Boldklub,
onsdag den 9. december 2009 kl. 18.00 i KFUM Parken

Deltagere: Flemming Baarts, Jack Fraun, Johnny Petersen, Ole Ravn, Peter Svendsen, Poul Damgaard, og Poul-Erik Holm.

Afbud: Finn Biering-Nielsen, Line Justesen og Tina Barming.

Referent: Peter.
1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmødet afholdt 19. oktober 2009

Referatet blev godkendt.


2. Meddelelser

Ingen meddelelser.


3. Nøgler til Holbergskolen

Peter efterlyste et system hvor ét bestyrelsesmedlem har ansvaret for udlevering og indkrævning af diverse nøgler til/fra trænere og ledere.

Johnny oplyste, at de aktuelle problemer angående trænernes adgang til Holbergskolen er ordnet.

Johnny lovede, at give Flemming besked om hvilke trænere, der har modtaget nøgle til skolen.


4. Omkostningsgodtgørelse til ungdomstrænere

Flemming og Peter efterlyste gennemsigtige regler. Reglerne bør formuleres skriftligt og offentliggøres.

Jack lovede at udarbejde regler og retningslinjer i forbindelse med vedtagelse af budgettet for år 2010.


5. Boldklubbens fremtidige struktur

Poul, Ole og Peter formulerer et forslag til det kommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsesmødet rykkes til mandag den 25. januar 2010.


6. Sponsorat fra Sportsmaster

Pølle oplyste, at der gennem 2009 er blevet afhentet tøj til ungdomsafdelingen, damesenior og herresenior. Jack ønsker større klarhed over, hvilke afdelinger der får udleveret tøj og andre materialer. Pølle vil tale med David fra Sportsmaster angående dette. Det blev diskuteret, om det i fremtiden kun skal være én person fra KFUM, der afhenter tøj i Sportsmaster.


7. Opfølgning angående hændelsen ved »Huset«

Poul orienterede om KFUM Centralforeningens nye regler angående benyttelse af »Huset«”.

Poul har skrevet til den person, der var hovedansvarlig for personskader og skader på »Huset« ved et fodboldarrangement i foråret 2009. Personen har reageret og Poul vil aftale et møde mellem omtalte person og andre deltagere i nævnte fodboldarrangement.


8. Status på ønsker fra de enkelte ungdomsafdelinger

Gennem efteråret 2009 har der været afholdt en række møder med ungdomsafdelingens underafdelinger. På disse møder har trænere og ledere udtrykt ønsker angående tildeling af bolde, veste, markeringstoppe mv. Flemming ønskede en mere synlig opfølgning af disse ønsker.

Johnny oplyste, at alle de ønsker ungdomstrænerne havde fremsat på møderne, er imødekommet. Johnny oplyste videre, at de ønskede bolde, veste, markeringstoppe mv. er udleveret til de relevante afdelinger/trænere.


9. Status på indsigelse til KBU vedrørende udelukkelse af U14-3

Peter gennemgik korrespondancen med KBU. Der blev udtrykt utilfredshed med KBUs afgørelse.


10. Udnyttelse af tider på Ryparkens kunstgræsbane

Det kniber med at udnytte ”de dårligste” tider på kunstgræsbanen. I 2010 vil 1. senior eventuelt bruge de sene tider onsdag aften.


11. Retningslinjer for de enkelte afdelingers budget. – Refusion af udgifter. – Tilskud til udlandsrejser. – Honorering af dommere. – Nedfældning og offentliggørelse af nævnte retningslinjer

Flemming efterlyste større gennemsigtighed. De enkelte afdelinger bør bibringes et overblik over Boldklubbens økonomiske retningslinjer.

Jack lovede at udarbejde regler og retningslinjer i forbindelse med vedtagelse af budgettet for år 2010.


12. Medlemsbeviser og rabatordning i Sportsmaster

Pølle vil tale med David fra Sportsmaster om rabatordningen. Ole foreslog, at Sportsmaster fik en medlemsliste over Boldklubbens medlemmer.


13. Førstehjælpskursus

Flemming har talt med Allan Kofoed fra KBU om afholdelse af førstehjælpskursus. KBU vil officielt stå for kurset, der skal afholdes i KFUM.


14. Kunstgræsbane i KFUM

Flemming, Line og Poul har holdt møde om sagen – onsdag den 25. november 2009. Der er inddraget to forældre i arbejdet. – Per Hansen og Marie Louise Højbjerg, der har erfaring med administrationen i Københavns Kommune.

Flemming og Poul beskrev nogle af kunstgræsgruppens initiativer: – Opfølgning af Boldklubbens ansøgning over for Københavns Kommune. – Koordinering med øvrige klubber. – Kontakt til Teknik og Miljø i Københavns Kommune. – Samarbejde med skolebestyrelsen på Holbergskolen. – Oprettelse af en Facebook gruppe: »Kunstgræs i Emdrupparken«.

Ole nævnte muligheden for at samarbejde med én eller flere fonde.

Poul formulerede Boldklubbens målsætning: Kunstgræs i Emdrupparken senest i år 2011.


15. Kommunikation

Flemming talte for, at bestyrelsens medlemmer kommunikerer mere gennem mail.


16. Budget 2010

Der blev nedsat et udvalg bestående af Jack, Poul, Johnny og Pølle. Udvalget formulerer et budgetforslag inden bestyrelsesmødet mandag den 25. januar 2010.


17. Orientering fra ungdomsformanden

Johnny gennemgik de forskellige afdelinger. Der er fremgang i de små årgange, hvad angår træning og organisation. Årgang 1996 har haft et sportsligt godt år. Der er stor medlemssøgning til U13 piger og U15 piger.


18. Orientering fra seniorformanden

Pølle er i gang med at forberede det kommende år. Der er grund til optimisme. Det tegnet til, at seniorafdelingens trænere og ledere fortsætter. Der er dog nogle knaster, hvad angår trænernes omkostningsgodtgørelse. Jan Birkbo, der i 2009 har trænet U19, vil muligvis hjælpe med træningen af 2. + 3. senior.

19. Orientering fra kassereren

Jack gav en regnskabsmæssig status pr. 7. december og gennemgik listen over medlemmer, der skylder kontingent. Der var 62 medlemmer, der tilsammen skyldte kr. 35.215.

Generelt ser økonomien rimelig fornuftig ud. – Det tegner til et meget beskedent underskud i 2009. Der var ros til kassereren for at ”passe på pengene”.


20. Eventuelt

Pølle foreslog, at bestyrelsen kunne overveje at opstille containere ved banerne til opbevaring af bolde samt øvrige materialer.

Johnny foreslog, at bede den kommunale ledelse af Emdrupparken om tilladelse til at bygge boldskabe i det lukkede område mellem hallen og de ansattes redskabs- og opholdsbygning.


Næste bestyrelsesmøde

Mandag den 25. januar 2010.