| | | Referat af bestyrelsesmøde mandag den 25. januar 2010 kl. 18.00 i KFUM Parken |  |  | Deltagere: Finn Biering-Nielsen, Flemming Baarts, Jack Fraun, Johnny Petersen, Ole Ravn, Peter Svendsen, Poul Damgaard, og Poul-Erik Holm (Pølle). Afbud: Line Justesen og Tina Barming. Referent: Peter. | 1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmødet afholdt 9. december 2009. Referatet blev godkendt. 2. Meddelelser Peter meddelte, at Per Hørning (ansvarlig for Boldklubbens hjemmeside) har fundet en teknisk løsning, der gør det muligt at forsyne hjemmesiden med billeder. Der er allerede lagt en række billeder på hjemmesiden.
Pølle meddelte, at han koordinerer seniorafdelingens og ungdomsafdelingens aktuelle indkøb af materialer. Materialerne er »på vej«. Pølle påtog sig, at registrere hvilke afdelinger »der har fået hvad«.
Pølle orienterede om Boldklubbens rabatordning i Sportmaster i Nørrebrocentret. Boldklubbens medlemmer kan få en rabat på 20% på alle varer bortset fra tilbudsvarer og skiudstyr. Medlemmer der ønsker at gøre brug af rabatordningen skal medbringe et kort (»KFUM-bevis«). Pølle vil uddele kortene til de relevante ledere. Boldklubbens medlemmer kan herefter bede deres leder/træner om et kort, når medlemmet skal handle i Sportmaster. 3. Boldklubbens fremtidige struktur
Lørdag den 23. januar 2010 holdt Poul, Ole og Peter (strukturudvalget) møde angående Boldklubbens struktur. Poul orienterede om dette møde. På mødet gennemgik strukturudvalget det »strukturpapir«, Peter fremlagde for bestyrelsen i maj 2009. Udvalgsmedlemmerne var ret enige, hvad angår intentionerne bag strukturpapiret. Udvalgets medlemmer diskuterede, om en forbedring og effektivisering af bestyrelsesarbejdet kræver ændringer af Boldklubbens vedtægter, således at vedtægterne afspejler de 11 bestyrelsesposter, der er nævnt i Peters strukturpapir. - En bestyrelse med 11 bestyrelsesposter vil repræsentere en udvidelse af den nuværende bestyrelse.
På bestyrelsesmødet gjorde Pølle og Finn Biering opmærksom på, at en udvidelse af bestyrelsen kun er mulig, hvis der kan findes egnede medlemmer, der er villige til at påtage sig et bestyrelsesarbejde.
Der blev nedsat et udvalg, der skal forsøge at finde egnede kandidater til det kommende bestyrelsesarbejde. Udvalget består af Poul, Flemming og Peter. 4. Budget 2010
Jack fremlagde et forslag til Boldklubbens budget for år 2010. Forslaget blev vedtaget.
Johnny ønskede, at der i fremtiden afsættes midler til ture til dameafdelingen. 5. Ungdomsafdelingen - Retningslinjer for:
Omkostningsgodtgørelser
Øvrige omkostninger Jack havde udarbejdet retningslinjer til brug for de enkelte underafdelinger af ungdomsafdelingen.
Johnny vil dele retningslinjerne ud til de relevante ledere i de enkelte afdelinger. 6. Bemanding af seniorafdelingen i 2010 Pølle oplyste, at der er indgået aftale med førsteholdstræneren, Torben »Makker« Marcussen for resten af indeværende kalenderår. Der er indgået aftale med førsteholdslederen, Knud Schack Petersen indtil sommeren 2010.
2. senior og 3. senior trænes og ledes af Kim Andreasen, Dennis Bondig og Poul-Erik Holm (Pølle).
Damesenior i Københavnsserien trænes og ledes af Jørgen Schmidt Petersen (lægen) og Johnny Petersen. 7. Bemanding af gammelmandshold M/K 2010 Pølle oplyste, at det endnu ikke ligger helt fast, hvem der skal være holdledere for oldboys, veteran og supermasters.
Hanne Schou skal være holdleder for Boldklubbens oldgirls hold. 8. Bemanding af ungdomshold 2010 Der er ledere og/eller trænere i alle afdelinger i ungdomsrækkerne. Dog skal der suppleres i følgende afdelinger:
U12 Der mangler én træner til det ene af de to 7M hold.
U13 Der mangler to trænere, der kan assistere Carsten Ankerdal.
U13 piger og U15 piger Charlotte Sort og Margrethe Thestrup kunne godt bruge lidt hjælp.
Johnny vil snarest gøre en indsats for at skaffe de manglende trænere. 9. Bemanding af børnehold 2010 Der er ledere og/eller trænere i alle afdelinger i børnerækkerne. Dog skal der suppleres i følgende afdelinger:
U7 Afdelingen kunne godt bruge endnu en træner.
U8 Der mangler én til to trænere.
U9 Det ville være godt med endnu en hjælpetræner.
U10 Afdelingen er rimeligt bemandet med én leder og to trænere. Afdelingen søger dog endnu én træner til aflastning.
Johnny vil snarest gøre en indsats for at skaffe de manglende trænere. 10. Oprykning og nedrykning af ungdomsspillere mellem de forskellige underafdelinger
Det er bestyrelsens opfattelse, at ovenstående fortsat skal reguleres gennem aftaler mellem de forskellige afdelingsledere. 11. Tilmelding/trækning af hold til KBUs turneringer 2010
Seniorhold
Gammelmandshold M/K
Ungdomshold
Børnehold
Det har været på tale at tilmelde et 4. senior hold til den kommende sæson. Pølle oplyste, at disse planer er »taget af bordet«.
Boldklubbens to 7M damesenior trækkes (efter afholdelse af bestyrelsesmødet er dette blevet korrigeret, således at kun det ene 7M damesenior hold trækkes, Peter).
Der tilmeldes et 7M oldgirls hold.
Boldklubbens Master hold »rykker op« til Supermaster.
U19 trækkes fra såvel turneringen som fra pokalturneringen.
Der tilmeldes et ekstra hold i U17.
Alle øvrige overførte hold placeres som bestemt af KBU. 12. Opfølgning angående hændelsen ved »Huset« Poul fortalte, at regningen på reparation efter skader på »Huset« lyder på ca. kr. 20.000. Beløbet bliver dækket af forsikringen.
Poul vil indkalde de personer, der stod bag hændelsen ved »Huset« til et møde. 13. Kunstgræs i KFUM Kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev har meddelt, at der ikke kommer en kunstgræsbane i KFUM i år 2010 eller i år 2011.
Flemming og Line følger op på sagen over for Københavns Kommune. 14. Orientering fra ungdomsformanden
Afdelingens forhold blev behandlet under dagsordenens tidligere punkter. 15. Orientering fra seniorformanden
Pølle fortalte, at 1. holdet indledte forberedelserne til den nye sæson lørdag den 23. januar. Og tirsdag den 26. januar begynder 2.-3. holdets træning. 16. Orientering fra kassereren
Jack meddelte, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen, når Jacks valgperiode udløber til marts. Boldklubbens bestyrelse er meget ked af denne beslutning.
Det går ikke så godt med kontingentopkrævningen. Der er 147 medlemmer, der skylder kontingent. De skylder tilsammen kr. 90.505.
Pølle påtog sig at følge op på kontingensrestancerne i samarbejde med kontorhjælp, Karin Nielsen. 17. Eventuelt Nogle af Boldklubbens ungdomsspillere er blevet chikaneret af udefra kommende personer/store børn. Chikanen har fundet sted i forbindelse med ungdomsspillernes træning og kampe i KFUM og tager form af tilråb og trusler.
Henrik Persson (KFUM Centralforeningen), Stine (U12), Poul, Johnny og Peter har holdt et møde angående problemerne.
Det videre arbejde vil foregå i samarbejde med det lokale SSP (skole, socialforvaltning og politi). Næste bestyrelsesmøde: Onsdag den 10. marts 2010. | |