| | | En tur til Jylland |  | | En tidlig lørdag morgen ringer PC (Peter Christensen), med et tilbud om at bruge en uge af sommerferien på DBU's B1 trænercamp i Storvorde. Det tilbud blev der takket ja til. Jeg er ikke sikker på, om vi – Abdinasir (træner U7 drenge), Victor (træner U13 piger) og Freyr (træner U7 drenge) - overhovedet havde nogle forventninger til ugen, da vi tog af sted til Storvorde. Da vi kun en sjældent gang i mellem bevæger ud i andre egne af Danmark end København stod Storvorde, der ligger 20 minutters kørsel uden for Aalborg, mildest talt noget tåget for os. Men vores oplevelse af DBU's trænercamp var meget positiv, for den viste sig at være velorganiseret, fantastisk lærerig og både fysisk og psykisk hård.
Formålet ved trænercampen er at undgå den aldersforskel som ofte ses på B1 weekendkurser. I Storvorde var vi 27 kursister og alle mellem 16 og 21 år.
Vi startede dagene med morgenmad, og klokken 8 begyndte undervisningen. Det meste af undervisningen forgik ude på banen med os selv som statister, hvilket efterhånden betød meget trætte ben og hoveder, da tempoet samt varmen var høj hele ugen igennem.
Undervisningen sluttede første dag klokken 21, mens vi de følgende dage var færdige ved 18 tiden. Aftenerne gik med foredrag og træningskursus af Christian Bordinggaard, der er Keld Bordinggaards bror, og der blev også plads til en øl eller to med vores medkursister.
Instruktørerne var tidligere professionelle trænere, og var både engagerede og dygtige til at lære fra sig.
Der er ingen tvivl om, at vi kom hjem med en hel ny selvtillid og viden som trænere, og vi kan ikke andet end at anbefale andre unge trænere at besøge kurset i Storvorde, når næste mulighed åbner sig. Abdinasir, Victor og Freyr |
| |

 |