Flot 1. halvleg ? hvor alt lykkes?.
Alle var i dag enige om at nu skulle der løbes, kæmpes og spilles bold. Sagt med det samme, så blev det en forrygende 1. halvleg, hvor vi spillede en rigtig god gang bold, alle løb for hinanden og så kom vi frem til et hav af afslutninger.
Ud over et væld af chancer, blev det til en 5-0 føring ved pausen. 1-0 på Tulle »Kanon«-skud, fra kanten af feltet, bolden kunne lige krympe ind bag målmanden, han så ikke for godt her.
Esben havde sidste fod på til 2-0 - Krølle scorede sikkert fra 11 meter pletten (3-0), efter Morten Lund fik »fjernet« benene.
Kampens flotteste mål, kom efter godt spil op gennem banen, hvor bolden gik fra mand til mand, den ender hos venstre kant mr. Lund, som sender læderkuglen ind bagom forsvaret, her kommer Esben til og triller bolden over stregen til 4-0. Vores altmuligmand Jeppe, løb direkte fra udskiftningsbænken ind og sendte riposten fra Krølles skud i nettet til 5-0.
Efter pausen forsatte vi, med at spille bolden godt rundt. Hekla gik fra 2. halvlegs start noget mere aggressive til værks, om det var tilsigtet eller vores spillere bare var det hurtigere i dag - ja i hvert fald blev det til nogle kedelige situationer, med flere småskader som følge.
Tulle score til 6-0, Felix slutter kampen med at lave straffe, noget tyndt dømt, men 1-6.
Uffe havde kort før tid forvildet sig helt ind i det lille felt, han laver en mindre piruet om sig selv og bolden, han burde nok havde scoret.
Alt i alt en god kamp, hvor vi spillede godt. Det meste lykkedes, vi fik set flere spillere på forskellige pladser.